top of page

Nye Strenge Droneregler på vej ⚠️

  • 29. jul.
  • 4 min læsning
droneregler

Nyt lovforslag vil tvinge dig til at anmelde alle droneflyvninger og tillade nedskydning - her er hvorfor vi siger fra for nye droneregler, og hvorfor du også bør gøre det!


Et nyt lovforslag fra Transportministeriet er lige nu i høring – og det kan få vidtrækkende konsekvenser for alle, der flyver med droner i Danmark. Lovforslaget har ét mål: at styrke det nationale beredskab. Men det kommer med en høj pris for dronebranchen og

hobbyister med nye strenge droneregler.


Hvad går lovforslaget ud på?


Transportministeriet foreslår:

  • Alle droneoperationer skal anmeldes på forhånd med flyveplan og kontaktoplysninger – både private og professionelle flyvninger.

  • Det gælder medmindre du flyver med en såkaldt legetøjsdrone under 250 gram uden sensor.

  • Samtidig foreslås det, at myndigheder som politi og forsvar skal kunne neutralisere “ikke-samarbejdsvillige droner”, hvilket i praksis kan betyde nedskydning eller jamming, hvis operatøren ikke kan identificeres eller reagerer hurtigt nok.


📄 Du kan også finde det samlede lovforslag her:👉 https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/70295


📌 Hvad siger høringsbrevet helt konkret?

I det officielle høringsbrev fra Transportministeriet står der:

“I lov om luftfart indføres regler, der muliggør, at visse offentlige myndigheder og infrastrukturforvaltere efter aftale med transportministeren kan neutralisere ikke-samarbejdsvillige droner i geografiske dronezoner, herunder i områder med kritisk infrastruktur i Danmark.” “Endvidere indsættes der en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter transportministeren vil kunne fastsætte regler om, at droneoperatører skal anmelde flyveplan og kontaktoplysninger forud for påbegyndelse af en droneoperation i geografiske dronezoner.”
Lovændringerne forventes at træde i kraft den 1. januar 2026.
💬 Kommentar: Det bliver måske ikke så slemt, hvis kravet om flyveplan og mulighed for neutralisering udelukkende gælder i udpegede geografiske dronezoner – altså omkring kritisk infrastruktur og militære områder.Men som det er formuleret nu, giver lovforslaget meget vide beføjelser, og vi ved endnu ikke, hvor store områder der kan blive omfattet. Det er derfor vigtigt at markere bekymring allerede nu, mens der er mulighed for indflydelse.

📄 Du kan læse hele lovforslaget her:👉 https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/70295


🚫 Misforstå ikke undtagelsen – den gælder ikke dine droner


Lovforslaget undtager kun én meget snæver kategori fra krav om flyveplan:

"Privatpersoner, der flyver med en drone, som opfylder kravene i EU’s legetøjsdirektiv (2009/48/EF), vejer under 250 g – og som ikke er udstyret med en sensor."

Det lyder måske betryggende – men det har ingen reel betydning for dronepiloter i praksis.


Det betyder:

  • Droner som DJI Mini 2 SE, Mini 3, Mini 4 Pro, Mini 3 Pro, osv. er ikke undtaget.

  • De vejer ganske vist under 250 g, men de har kameraer og sensorer – og dermed falder de ind under lovforslaget.

  • Kun billige legetøjsdroner uden kamera, som ikke bruges til noget seriøst formål, slipper.


👉 Hvis din drone kan optage billeder eller video, så skal du anmelde flyvningen – hver gang.


🎯 Hvad betyder det for dig?


Hvis du:

  • Flyver i godt vejr på kort varsel

  • Bruger dronen til arbejde, inspektion eller videooptagelser

  • Underviser andre i dronebrug

  • Deltager i fællesflyvninger eller droneevents


… så betyder det her forslag mere bureaukrati, mindre fleksibilitet, og større risiko for at blive kategoriseret som en “ikke-samarbejdsvillig” operatør, hvis du ikke svarer hurtigt nok på en henvendelse under en flyvning.


❗ Vi støtter Droner.dk's modstand – 100%

Hos Droner.dk er man allerede gået forrest med en skarp og velformuleret kritik af forslaget. De fremhæver fire afgørende problemer – og vi hos Tech Drone Media bakker fuldstændigt op om deres synspunkter:


De vigtigste argumenter:

  1. Remote ID virker allerede – myndighederne har adgang til realtidsdata om, hvem der flyver hvor.

  2. Det rammer de små – enkeltmandsfirmaer, fotografer og private brugere mister smidighed.

  3. Tidligere krav om flyveplaner blev fjernet, fordi det var for tungt og ubrugeligt.

  4. Danmark har allerede dronezoner og regler – vi har ikke brug for flere lag ovenpå et velfungerende regelsæt.


🔗 Læs hele deres indlæg her:👉

“Nyt lovforslag vil gøre droneflyvning unødigt besværlig” – Droner.dk


Hvad kan du gøre? Sådan indsender du et høringssvar

Nu er det tid til at reagere – ellers bliver det her til lov.


🛑 Frist for høringssvar: 21. august 2025


Sådan gør du:

  • Høringssvar sendes til: ✉️ trm@trm.dk

  • Skriv i emnefeltet: Sagsnummer 2025-2641


Hvad skal du skrive?

Et par linjer er nok:

  • Fortæl hvordan du bruger din drone

  • Forklar hvorfor det nye krav om flyveplaner vil ramme dig negativt

  • Henvis gerne til, at du støtter Droner.dk’s indsigelser


❓ Spørgsmål til høringen?

Kontakt Adan Khan i Transportministeriet:📧 aak@trm.dk📞 +45 5122 5389


Del og gør andre opmærksomme 📢

Del dette blogindlæg i din klub, Facebook-gruppe, LinkedIn eller til kollegaer. Jo flere høringssvar, jo større chance for at det bliver ændret eller droppet.


Vi står midt i en kamp for fornuftig og ansvarlig dronepolitik. Sammen kan vi sikre, at droneflyvning forbliver tilgængelig, sikker og ikke mindst meningsfuld.


Vil du holdes opdateret, så med dig til mit nyhedsbmail, hvor du vil vil blive opdateret løbende på regler, udstyr, tilbud om undervsninger m.m. Tilmeld dig her!


Bedste hilsner,

Henrik Olsen

Droneinstruktør & stifter af TECH DRONE MEDIA

 
 
 

2 Comments


Unknown member
Aug 03

Er der andre end mig der ikke kan sende høringssvar til trm@trm.dk

Det vil være rart at vide.

Edited
Like

Unknown member
Jul 29

Høringssvar til Transportministeriets lovforslag om nye droneregler (Sagsnummer 2025-2641) Kære Transportminister,Jeg skriver til dig/jer som registreret droneoperatør hos Trafikstyrelsen og passioneret hobbyist, der nyder at flyve med drone. Jeg ønsker at udtrykke min bekymring over det foreslåede lovforslag om nye droneregler, som det fremgår af høringsbrevet på Høringsportalen (https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/70295). Jeg støtter fuldt ud Droner. DK’s indsigelser og vil herunder beskrive, hvordan forslaget vil påvirke mig negativt samt argumentere for en mere balanceret tilgang til regulering af droneflyvning. Min brug af droner Jeg er en ny hobbydronepilot, der primært bruger min drone til at tage billeder og videoer af natur og landskaber til personlig fornøjelse. Jeg flyver typisk en drone som DJI Mini 3 Pro, der vejer under 250 gram, men som…


ree
Like
bottom of page